Om os
BOPA LAW er etableret af advokat Carsten Tolderlund og advokat David Rubin med henblik på at bistå erhvervsklienter inden for specielt energi og offshore, søfart og transport, forsikring, entreprise, international handel samt rets- og voldgiftssager.
Carsten Tolderlund
Advokat (L)
Carsten er erhvervsadvokat med stor erfaring, der også stammer fra arbejde i privat erhvervs-virksomhed.
Carsten rådgiver inden for almen erhvervsret og selskabsret, men har særlig erfaring med internationale kontraktsforhold, energi og offshore og bistår blandt andet de aktører, som driver virksomhed inden for denne branche, operatører / ejere såvel som leverandører.
Forretningsbetingelser
BOPA LAW er handelsnavnet, hvorunder advokatfirmaet Tolderlund driver advokatvirksomhed.
Advokatfirmaet Tolderlund er ansvarligt for sin rådgivning af klienterne i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, og firmaet har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundets fastsatte regler. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksom-heden udøves, se forsikringsoplysninger under advokat Carsten Tolderlunds profil.
Erstatningsansvar er begrænset til forsikringens maksimum. Ansvaret omfatter i intet tilfælde økonomiske konsekvenstab, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image mv. eller andre former for indirekte tab.
Vi hæfter ikke for eventuelle fejl begået af andre rådgivere, som vi har henvist klienten til, ligesom vi ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som vi efter aftale med klienten har overladt dele af opgavens løsning til.